Mød manden bag KASPERBENJAMIN.com
Kasper Benjamin er en 29 årig dansk designer fra Odense. Siden 2016 har Kasper Benjamin designet plakater indenfor den nordiske boligstil. Hør hele historien med en iværksætter drøm om at inspirere.
Opdateret d. 28 april 2021. Oprindelig artikel fra 20. april 2017 af Kasper Benjamin Sørensen.
Mød manden bag om KASPERBENJAMIN
KASPERBENJAMIN har eksisteret i 5 år til sommer juli 2021. Der har været mange som har spurgt ind til hvem der gemmer sig bag KASPERBENJAMIN. Derfor er dette blogindlæg skrevet for at få et indblik i de tanker og den rejse der har ført virksomheden til hvor den er i dag. Indlægget er grænseoverskridende for mig da jeg ikke personligt bryder mig om at være i centrum, men lade mine designs tale.
Hvem er bag KASPERBENJAMIN?
Bag KASPERBENJAMIN gemmer jeg mig. Kasper Benjamin som er en nu 29 årig mand der bor i Odense, nærmere Næsby sammen med min kone og min lille søn. Ved siden af KASPERBENJAMIN har jeg fuldtidsarbejde hvor jeg er online manager/E-comerce manager hos Guldsmed Pind J. Design. Tidligere var jeg ansat hos INTERSPORT.dk.
Det betyder også at det til tide kan være en hård kamp at være far, mand og have to fuldtidsstillinger, men det kan du læse mere om nede i indlægget.
Fra studerende til iværksætter
For at få en forståelse at min rejse, starterede det hele tilbage i 2015/2016:
Det hele startede med en ide om at gøre en forskel. Jeg var aldrig den kreative person, men jeg var god til at sætte ting sammen og få ting til at se godt ud på kort tid. Jeg har aldrig kunne tegne, male, designe figurer eller grundlæggende elementer. Det har altid været min svaghed, men styrke at tage forskellige elementer og sammensætte det til noget der er pænt og som folk kunne lide.
Tilbage da jeg var student i 2015 og stadigvæk havde 1½ år tilbage af studiet som digital konceptudvikler, tog jeg en beslutning om at tage markedsførings linjen og ”droppe” design linjen. For at kunne huske og bibeholde mine kreative sider, begyndte jeg at designe forskellige plakater og billeder derhjemme til min egen lejlighed. Dengang boede jeg i en 1 værelses lejlighed på 44km2 hvor væggene var kedelige og upersonlige.
Dengang tænkte jeg hverken over omkostninger, emballage, papir kvalitet, billederammer eller ting som har betydning nu. Det handlede mest af alt om at få designet nogle plakater som folk ville have. Det betød at hvergang der var en ven eller en fra familien, som ville købe et design, skulle jeg cykle 5-10 km ned til det lokale trykkeri med min trykfil på USB, vente 30 min på det bliver printet ud, skære det til og så putte det i paprør. Nogle gange skulle det sendes, så der skulle jeg forbi posthuset og så hjem igen. Det samme var gældende hvis der var en som gerne ville have en dagen efter. Samme tur igen.
Eftersom studiet nærmede sig det sidste ½ år, skruede jeg op for ideen om at blive iværksætter og oprettede virksomhed med CVR nummer og navnet ’DESIGN BY KB’. Det blev mere seriøst efter jeg oprettede en Facebook profil, en Instagram profil og en lidt større webshop med 5-10 designs.
Det blev for alvor en super fed følelse da det ikke kun var familie og venner som fandt interesse, men også deres venner. Eftersom den første ‘officielle’ ordre som var på en person jeg ikke kendte. WOW. Sikke en følelse og en slags anderkendelse at ens værker var sgu gode nok.
Fra iværksætter til virksomhedsejer
Jeg husker tydeligt den første gang hvor Ugeavisen tog fandt i mig og gerne ville lave et interview (Ugeavisen er en lokal avis i Odense). Det var en fed følelse at komme i avisen og få mere synlighed i Odense og vise den seriøstet jeg gerne ville udvise i forhold til min virksomhed. I det hele taget så fedt at det jeg lavede fandt interesse for de lokale i mit hood, Odense. At JEG kunne gøre noget for Odense, var fantastisk.
Artiklen kan du læse her fra Ugeavisen.
Iværksætter drømmen begyndte for alvor at drive mig til at designe flere plakater, til at tænke økonomisk, til at tænke kvalitet, til at tænke helhedsoplevelse fra besøg på webshop til at kunderne stod med mit design i hånden. Jeg tænkte over alle processer og hvordan kunderne kunne modtage en super fed oplevelse og hvordan de kunne mærke de kræfter og den energi jeg lagde i hvert design.
Det begyndte for alvor at tage fat i slutningen af 2015, hvor jeg endelig gik officielt med webshoppen og åbnede op for at alle kunne finde min shop og bestille. Dengang havde jeg kun en standard webløsning som hed ’Tictail’, som var en god løsning dengang, men når jeg ser tilbage, en virkelig lavpraktisk løsning. Der var ikke de store muligheder for at skalere størrelsen på shoppen og komme op med nye smarte processer.
Det var en hård tid. Der kom lidt ordre engang imellem, men det var ikke hvad jeg håbede på. Jeg havde håbet på flere ordre. Dengang var mit mål 3 ordre om ugen. Det skete bare ikke. Der kom måske 1-2 om ugen max.
Det var virkelig en nedtur og et slag i ansigtet og et nederlag. At interessen var så stor før, og nu kunne jeg ikke engang have 3 ordre om ugen. Jeg var godt klar over at plakat markedet var mættet og det ikke var her den store guldmine lå. Men det betød intet. Jeg var drevet af interesse og passion for succes. Jeg var ikke drevet af penge eller opmærksomhed. Det har jeg aldrig været og er jeg stadigvæk ikke. Det vigtigste er det kører rundt og der er ressourcer til forbedring. Der kommer aldrig til at være penge til en rejse. Sådan er det ikke med mig. Jeg vil hellere bruge pengene på at skabe et bedste produkt og den bedste service til den bedste pris.
Fra DESIGN BY KB til KASPERBENJAMIN
I sommeren 2016 tog jeg en stor beslutning. Jeg skiftede navn fra DESIGN BY KB TIL KASPERBENJAMIN. Skiftet skete fordi Design by KB blev set som et hobby projekt. KASPERBENJAMIN blev et statement for den seriøsitet jeg ville frem med. Passion og glæde til andre. Det betød forandring. I samarbejde med min kæreste, designede vi en ny webshop. Helt fra bunden i WordPress. Det tog 3 måneder med op og nedture. Heldigvis blev det en fantastisk platform. Designet blev udarbejdet af hende. Se portfolio her.
Det er den hjemmeside som du finder online i dag, www.kasperbenjamin.com. Jeg synes selv det er en inspirerende og visuel flot plakat webshop. Den har elementer som jeg ikke har set på andre shops. Jeg var ærligtalt skide stolt over resultatet og er det stadigvæk. Det håber jeg du kan se!
Den nye webshop betød også nye logistik muligheder og samarbejdspartnere. Her kom blandt andet Printish ind i billedet. De har har været officielle leveandører af mine designs det sidste 1 år tids. De har stået for produktion af mine plakater fra online til tryk og sendt dem ud til jer. Har været glade for at bruge dem, da de leverer høj kvalitet og god service.
Omstrukturering har lettet mit arbejdspres. Det har givet mig overskud og tid til det jeg elsker. At være kreativ og udfolde mig kreativt. Designe nye værker. At komme tættere på mine følgere og lytte til alle de ønsker der måtte være.
Når jeg ser tilbage på rejsen fra 2015 til nu, April 20 2017, er der virkelig sket meget. Jeg er kommet i den lokale avis, Ugeavisen. Jeg er kommet med i en international designer bog med nogle af de største upcoming designere i Danmark. Jeg har masser af overskud og lyst til KASPERBENJAMIN.
Hvad er min største motivation?
Det skal ikke komme som en hemmelighed at jeg aldrig har været drevet af penge. Det har lige fra starten af 2015 handlet om en ting: Min familie, kæreste. Faktisk mest af alt min lillebror. Han lider af en psykisk sygdom, som desværre har gjort det svært for ham at komme ud og finde et arbejde. Han er min største motivation og ham der driver mig til at gøre en forskel.
Jeg ønsker at være der for folk som står og mangler et smil i livet. Da jeg startede var mit drive even til at designe smukke plakater. Nu er mit drive at hjælpe til med folks indretning. Alle skal kunne komme hjem til deres bolig og føle sig hjemme. Det er min mission at hjælpe med moderne billeder til det danske hjem. Jeg ønsker at udtrykke mig i hvert design med tanken om at hjælpe andre, så de kan hjælpe sig selv og komme på rette kurs.
Hvis KASPERBENJAMIN bliver større, handler det om at hjælpe min familie. Specielt min bror vil få et indblik og en deltagelse i KASPERBENJAMIN. Ideen om at alle har mulighed for at komme fremad med deres liv er det største. Det handler om at hjælpe andre, og det er hvad som driver mig til at fortsætte og blive ved med at komme op med nye designs som folk kan lide.
Hvad er næste skridt for KASPERBENJAMIN?
KASPERBENJAMIN er blot lige begyndt og vil over de næste par år kunne opleves på diverse bolig udstillinger, bolig butikker samt have mere end 100+ designs på shoppen i mange størrelser og varianter.
Jeg vil fortsætte. Jeg vil være med til at designe og hjælpe med et hav af moderne og fotokunst plakater. Det skal være min mission af have mindst et design som betyder noget for dig. Det skal vække minder. Det skal røre dig. Det skal få dig til at tænke og hvordan livet er. Hvordan man kommer videre og når sine mål. Min iværksætter historie og kærlighed for design skal mærkes i hvert design. Hvis jeg kunne havde jeg presset denne historie ned i hvert design.
Opdateret 2018 - Hvor er KASPERBENJAMIN nu?
Det har været en lang og til tider hård rejse at fokuserer 100% på et fuldtidsprojekt ved siden af mit andet arbejde. Idag (Januar 2018) kan jeg dog se tilbage på en periode, hvor KASPERBENJAMIN, virkelig har udviklet sig.
KASPERBENJAMIN er vokset til over 60+ designs og med en fanbase på Facebook (1500 fans) og Instagram (2200 følgere). Det har også betydet en opdateret version af hjemmesiden med fokus på mobiloptimering.
I starten af 2017 valgte jeg at ophæve samarbejdet med Printish. Dette var en fælles beslutning efter uenigheder om fremtidsplaner. I samme omfang, indgik jeg et samarbejde med Novictus (Virtus Design) som tilbød levering og forsendelse.
Samarbejdet har stået på lige siden, og begge partner har været yderst tilfredse med udviklingen. Det er blevet til hurtigere leveringstid, lavere fragtomkostninger og mulighed for at sende billederammer med ordren.
På baggrund af flere retursager og ødelagte ordre, valgte jeg i starten af 2018, at benytte PostNord som fragtselskab. Beslutningen var længerevarende, men har allerede efter få uger, vist sig at være den rette løsning.
Fremtiden for KASPERBENJAMIN (Året 2018 og mød 2019) bliver en bedre og personlig dialog med kunderne. Der arbejdes især på en brugerside, hvor du kan samle din ønskeliste, få personlige rabatter og direkte kommunikation med mig. Dertil har jeg valgt at åbne op for internationale muligheder for forsendelse. Der tilbydes levering til Sverige, og der arbejdes på andre EU lande.
Opdatering på KASPERBENJAMIN anno 2021
I dag står KASPERBENJAMIN stærkere end nogensinde. I korte træk er der kommet fart på feltet angående bestillinger og nye designs. Det betyder at virksomheden er vokset til 5000 følgere+ på Instagram over 2100+ følgere på Facebook.
Det har også betydet at der har været ekstra brug for at leve op til kundernes forventninger og bestillinger. Der er i mellemtiden blevet oprettet en Trustpilot profil, hvor KASPERBENJAMIN i skrivende stund har fremragende Trustpilot score. Det betyder alverden for mig at folk er glade for deres produkter.
Den internationale rejse er stadigvæk på tegnebrættet, men den er ikke langt væk. Det kræver en oversættelse af priser, sprog, betingelser og praktiske gøremål.
Kasper Benjamin
Hej! Jeg håber I kunne lide mit meget personlige indlæg og fik et indblik i min verden af plakater og boligindretning.
Hvis du kunne lide indlægget synes jeg du skal ligge en kommentar her eller dele det med dine venner! 🙂
Rigtig god fornøjelse,
Hilsen Kasper